NordVPN tilbyder VPN til den bedste pris

nordvpn

NordVPN tilbyder VPN til danskerne for priser i den klart lavere ende af markedet. Dog kræver abonnement til særlig lav pris, at du binder dig for to år ad gangen. Men det er almindeligt for de fleste typer af abonnementer, ikke bare til VPN men også antivirus og meget andet, at du får rabat ved at abonnere over en længere periode. Hos NordVPN kan et 2-års abonnement få månedsprisen ned på cirka 22 kroner.

NordVPN har en hel del at tilbyde til de meget lave priser. Blandt andet har de over 5.400 servere fordelt i 59 lande verden over. Dette er selvfølgelig en fordel for dig, dels fordi de mange servere giver dig bedre hastighed på internettet, dels fordi du kan benytte servere på så mange forskellige lokaliteter verden over.

En af de største fordele ved VPN er jo, at du får beskyttet dit privatliv, så der ikke er nogen, der kan tjekke, hvor du opholder dig, mens du er online. Det er rart at have privatliv, også i cyberspace. Men desuden er der jo den fordel, at du kan vælge en server i et land, hvor du gerne vil have adgang til en bestemt service.

Stream TV fra udlandet i DK

Det kan for eksempel være, at du opholder dig hjemme i Danmark, men du kunne godt tænke dig at streame fra den amerikanske  streamingtjeneste Hulu. Når du har abonnement på VPN, eksempelvis hos NordVPN, vælger du blot en amerikansk server hos din VPN-udbyder, og så kan du streame Hulu.

Omvendt kan det være, at du er på rejse uden for Danmark, men du vil gerne se dansk TV. På grund af det, der hedder geoblokering, giver for eksempel DRTV, dig ikke adgang fra udlandet til alle udsendelser. Men med VPN kan du blot vælge en dansk server, så det ser ud som om, du er i Danmark. Og så kan du streame.

NordVPN giver beskyttelse af 6 enheder med et VPN-abonnement. Altså er det ikke blot din PC derhjemme, som er beskyttet. Også din tablet og din smartphone er omfattet af abonnementet. På offentlige steder er der godt at være dækket af VPN for at kunne bruge Wi-Fi, fordi du så er sikker på, der ikke er nogen, der kan hacke din enhed. Du er fortsat anonym på nettet, fordi du logger på via din VPN-udbyders server.

Priserne hos NordVPN er sådan her, fordelt på tre typer abonnementer:

  1. 1 måned: 9.56 euro
  2. 1 år: 47.20 euro, svarende til månedspris: 3.93 euro
  3. 2 år: 71.20 euro, svarende til månedspris: 2.97 euro

Som du kan se, kan det klart bedst betale sig at vælge 2-års abonnementet. I øvrigt har NordVPN særlige rabatter for studerende, lærlinge og unge generelt. Du kan spare op til 15% yderligere, hvis du kan dokumentere din alder og studie-/erhvervsstatus.

Continue Reading

Gratis speedtest på nettet

Gratis speedtest

Du kan finde gratis speedtest mange steder på internettet. Speedtest kaldes også for hastighedstest. En række udbydere af bredbåndsforbindelser tilbyder gratis test af hastigheden på din bredbåndsforbindelse. Hertil kommer en del uafhænige sites, hvor du også kan tjekke din hastighed, når du er online.

Speedtest, eller hastighedstest, drejer sig altså om at måle den hastighed din bredbåndsforbindelse giver dig, når du navigerer online. Måske spørger du, hvorfor du skal måle hastigheden på din forbindelse? Først og fremmest fordi, det kan være interessant at kontrollere, om du får den hastighed, du betaler for.

Dit abonnement på bredbåndsforbindelse giver dig en bestemt hastighed. Prisen på dit abonnement er grundlæggende baseret på hastigheden. Jo højere hastighed, jo højere pris på abonnementet. Så hvis du betaler for 200 Mbit/s, bør du også få 200 Mbit/s, ellers er der noget galt. Og dette kan du altså tjekke.

Speedtest er gratis af udføre, uanset om du vælger en af udbyderne af bredbåndsforbindelser, eller om du vælger et af de uafhængige sites. Din egen udbyder har også denne service, og du kan selvfølgelig starte med at tjekke der. Men det kan være en god ide at prøve forskellige steder og sammenligne resultaterne.

Selve testen er nem og hurtig at udføre. Når du har fundet det site, hvor du vil udføre testen, er det sådan set bare at klikke på ‘Start test’, og så får du resultatet på skærmen i løbet af få sekunder. Resultatet viser hastigheden for både download og upload. Nogle steder får du også målt det, der hedder ‘ping’.

Med mindre du er seriøs gamer, behøver du ikke tage dig så meget af ping. Ping er reaktionstiden, fra du søger på nettet, til du får svar. Denne reaktionstid måles i millisekunder og varierer altid løbende. For almindelige brugere af nettet er det ret underordnet med ping, om det er 10, 20 eller 30 millisekunder.

Fibernet udbyder den højeste hastighed

Men hastigheden i Mbit/s for download og upload er interessant for alle, der navigerer på internettet. De fleste type bredbåndsforbindelser, enten via Tv-kabler (coax), telefonkabler (DSL) eller trådløst (via mast), har lavere hastighed for upload end for download. Kun fiberforbindelser har samme hastighed for down- og upload. Dette kaldes så for en ‘symmetrisk’ forbindelse, fordi der er lige pivåbent i begge retninger.

Fibernettet har enorm kapacitet og kan derfor tilbyde de høje hastigheder i begge retninger. De andre bredbåndstyper må spare på pladsen – de er ‘asymmetriske’ – og må nøjes med høj hastighed for download. Når du får dit testresultat, er det måske langsommere end det forventede.

Husk, at det er vigtigt at følge instruktionerne på sitet for at udføre testen. Især må der ikke være andre end dig, der er online samtidig på den samme forbindelse, mens du kører testen. Du skal også have et kabel i din PC for at teste. Wi-Fi går ikke her. Så tjek lige procedurerne og følg dem nøje. God speedtest!

Continue Reading