| Hvem er vi: Skuldelev Sejlklub er ( som en af de mindste ) medlem af Dansk Sejlunion, hvilket betyder at medlemmer kan opretholde gyldige målerbreve og deltage i nationale og internationale kapsejladser. Sejlklubbens aktiviteter foregår primært ved den smukt beliggende Skuldelev havn ved Skuldelev Ås i Roskilde Fjord. Driften af Skuldelev havn varetages af Skuldelev Bådelaug som sejlklubben også låner klubhus af. Medlemmerne modtager information på klubniveau via opslagstavlen på havnen, samt modtager hver andet nummer af Bådmagasinet hvori der bl.a er aktuel information fra DS. Endvidere vil der løbende blive fremlagt information fra Danmarks Idræts-forbund samt indbydelser til Kapsejladser i Skuldelev Bådelaugs klubhus. Skuldelev sejlklub havde i det forgangne år 38 medlemmer, hvoraf de 12 var juniorer. Juniorafdeling: Skuldelev Sejlklub er primært stiftet for at støtte den fortsatte juniorundervisning på havnen ved Skuldelev, og for at sikre at juniorerne på lige fod med juniorer fra andre kystnære samfund kan deltage i nationale og internationale stævner... Sejlklubben råder over en følgebåd, 5 optimistjoller samt 1 flipperjolle. Juniorundervisningen varetages af juniorudvalget, Jørn Fritsen, Peter Hansen og Lasse Gustavsen. Aktuelt opslag om juniorafdelingens aktiviteter kan ses på havnen. Sejlklubbens aktiviteter, Juniorweekend, Hexe Cup og Skuldelev Cup: Sejlklubben afholder fast tre årlige arrangementer for sine medlemmer. Aktuelt opslag kan ses på havnen. Juniorweekend afholdes i august, med besøg af optimister fra andre Sejlklubber. Hexe Cup afholdes normalt søndag før Sct. hans. Skuldelev Cup afholdes sidst i september. Indmeldelse, kontingent og flag: Et medlemsskab er en velkommen støtte til juniorundervisningen på havnen. Kontingent: 150,- Kr. pr. år Pensionister: 75,- Kr. pr. år Klubstander: 75,- Kr. Indmeldese kan ske ved tilmelding og indbetaling af kontingent på den årlige generalforsamling i marts, eller ved at indsende kontingent samt navn og adr.på en postanvisning til klubbens kasserer:
|